Ris til klar suppe

Til 6 personer. Tilberedningstid 1 time.

  • 160 g grødris
  • 1 l vand
  • ca. 50 g rosiner
  • 30 g smør/margarine (kan udelades)
  • 1 tsk melis
  • ½ tsk salt

Risene hældes i det kogende vand.

Når de har kogt i 15 min., kommes rosiner i, som koges møre sammen med risene.

I den færdige grød røres smør/margarine, sukker og salt.

Små skåle eller kopper (1 til hver person) skylles i vand og heri kommes grøden, der afkøles, for senere at vendes over på et fad og serveres som en lille kølig ristop i den brandvarme, hjemmelavede suppe. Dejligt 🙂

print
Click to rate this post!
[Total: 43 Average: 2.6]

4 Replies to “Ris til klar suppe”

  1. Det smager fantastisk, det er mere end 50 % af suppen fordi, det er den ingrediens der mætter. Og den kolde Ris med den varme suppe, det gir en smagsoplevelser som er bekendt i smagsoplevelsen. Fra min mors suppe, husker jeg, hjemmelavede kødboller og melboller, alle knold grøntsager deriblandt kartofler og gulerødder, persillerod, knold og ja når jeg skulle vælge fra min tallerken, vidste jeg ikke hvad jeg skulle vælge på min suppe ske, for at få den bedste smagsoplevelser ind i munden.

    • Det er så godt beskrevet Kristian 🙂
      Da jeg var ung (for mange år siden) havde mine svigerforældre svin på deres gård. Vi fik i ny og næ et halvt svin af dem til fryseren. Der blev skåret, hakket og pakket lækre pakker til fryseren. – Og så skulle der laves suppe!
      Det tager meget lang tid at lave suppe med hjemmelavede kød- og melboller, samt ris fra bunden – og i dag er det desværre også dyrt i strøm – men hold nu lige op hvor smager det godt!! Så absolut en af mine yndlingsretter 😀 <3

  2. Der kommes ofte også små gulerodsterninger i ristoppene, hvis ikke for andet, så fordi det ser godt ud med det røde i risene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*