Fløderand med karamelsovs

Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog (1949) og beregnet til 4-6 pers. Tilberedningstid ca. 45 min.

Fløderand

  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • ½ l sødmælk (eller 13% fløde)
  • ½ stang vanille
  • 4 blade husblas
  • 1½ dl piskefløde (eller 125 g flødeskum)

Æggeblommer og sukker piskes skummende.  Husblas opblødes i koldt vand i 10 minutter. Mælk og vanille koges.

Knug vandet af den udblødte husblas og smelt den i den varme mælk. Pisk æggeblandingen i. Varm blandingen til den er jævn.

Lad blandingen afkøle. Når cremen er næsten stivnet, røres flødeskum og de meget stift piskede hvider deri.

Buddingen hældes i en skyllet form og stilles i køleskabet. Når den er stiv vendes den ud på et fad og serveres med:

Karamelsauce

  • 125 g sukker
  • 1 dl vand
  • evt flødeskum af 1 dl fløde (eller 125 g flødeskum)

Sukkeret varmes i en tykbundet gryde eller pande til det er lysebrunt og skummende (ikke brændt). Vandet tilsættes og karamellen koges til alt sukkeret er smeltet. Afsvales. Flødeskum kan kommes i ved anretningen.

 

Alternativt kunne man prøve kvali-mads opskrift på karamelsovs:

  • 250 gram sukker
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1 stang vanillekorn (kan undværes)
  • 25 gram smør
  • 1 knsp salt

Smelt det halve af sukkeret og lad det blive gyldent.

Tilsæt smørret og rør det ud i karamellen.

Bland fløden i lidt af gangen, så karamellen ikke størkner.

Hæld den sidste halvdel af sukkeret i, rør til den smelter.

Er færdig så snart sukkeret er opløst.

Er den for tyk, så kom lidt mere fløde i, er den for tynd så kog lidt længere.

Hvis der er rester kan du bare koge dem dagen efter til karameller.

print
Click to rate this post!
[Total: 8 Average: 3]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*