Albertes første fødselsdags-lagkage

Carina, Albertes mor, er bare god til at bage. Denne lagkage havde hun bagt, da vi var til Albertes 1-års fødselsdag. Den er frisk, lækker og utroligt velsmagende. Alle elskede den.

Bund
  • 5 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 95 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 40 g. bagekakao
Hindbærskum
  • 4 dl. piskefløde
  • 250 g. frosne hindbær
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
Chokoladeskum
  • 2 dl. piskefløde
  • 4 spsk. bagekakao
  • 4 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
Fremgangsmåde
  1. Pisk æg og sukker stift. Det tager cirka 8 minutter.
  2. Bland hvedemel, bagepulver og rå kakaopulver i en skål og sigt i æggemassen, vend forsigtigt rundt.
  3. Tre stk. bagepapir gøres klar. Tegn efter en tallerken der har passende størrelse (vi brugte en med 26 cm i diameter). Tegn med en blyant og vend bagepapiret.
  4. Hæld 1/3 af dejen på pladen og smør dejen ud. Det skal cirka være 1 cm højt.
  5. Bages ved 200 grader alm ovn i 10 minutter. Gentag med de to andre.
  6. Lad de tre bunde afkøle.
  7. Opkog hindbær med citronsaft, vaniljesukker og sukker i en lille gryde. Lad det simre ved lav varme i ca. 10-15 minutter. Sæt til afkøling lige så snart det er kogt op. Blend det med en stavblender.
  8. Pisk nu 4 dl. fløde i en skål og 2 dl. fløde i en anden skål.
  9. I den ene skål (med 4 dl. fløde) tilsættes det kogte hindbærcoulis, som er afkølet.
  10. I den anden skål tilsættes rå kakaopulver, flormelis og vaniljesukker.
  11. Når bundene er kolde lægges den første bund på et serveringsfad. Herefter smøres med hindbærskum. Derefter endnu en bund som smøres med chokoladeskum. Slutteligt tilsættes den sidste bund, som smøres med hindbærskum.
  12. På toppen kan kagen pyntes med bær eller hakket chokolade.

Opskriften er fra mummum.dk – Tak for den! ❤️

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*