Chokoladepladekage – Den du ved nok

Der findes mange forskellige opskrifter på chokoladekage, nogle bedre end andre. “Den du ved nok” har mørk glasur med kokos, der ikke bliver tør.

Jeg har med held brugt nedenstående opskrift.

Ingredienser:

4 æg
400 g sukker
450 g hvedemel
5 spsk kakao
4 tsk. vanillesukker
4 tsk bagepulver
3,75 dl mælk
200 g margarine (jeg bruger vegetabilsk margarine)

Glasur:

375 g flormelis
200 g margarine
7 spsk færdiglavet kaffe
3 spsk kakao
200 g kokosmel
3 tsk vanillesukker

Smelt margarinen og lad den afkøle lidt.

Pisk æg og sukker godt, så det er hvidt og skummende. De tørre ingredienser, mel,  vanille, kakao og bagepulver hældes i æggemassen, skiftevis med mælken. Tilsidst hældes den afkølede margarine i.

Hæld dejen i en bradepande, ca. 33 x 38 cm, og bag den i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 30 minutter. Lav glasuren imens: Alle ingredienser varmes forsigtigt i en gryde.

Når kagen er bagt og afkølet lidt (skal stadig være lun) fordeles glasuren på kagen (der er rigeligt).

print
Click to rate this post!
[Total: 9 Average: 2.8]

7 Replies to “Chokoladepladekage – Den du ved nok”

  1. Pingback: Månedsstatus: 6 måneder som arbejdssøgende | Louise Christensen

  2. Jeg har selv været uheldig som Joakim og fået en hård, tør og kedelig glasur. Jeg tror det handler om at man ikke må koge ingredienserne til glasuren for hårdt. De skal bare smeltes og røres sammen langsomt. Ikke noget med at stå og bulderkoge.

    Hvis glasuren lykkes er den virkelig lækker 🙂

  3. Jeg har fulgt din opskrift på glasur, og den blev smadder lækker,- på ingen måder hård og klumpet – du må have gjort noget forkert Joakim!

  4. Hej Joakim.
    Synes godt nok det ville være synd for kagen, det er jo ikke en drømmekage.
    Jeg oplever også at den kan blive lidt klumpet, men et par skefulde vand, og lidt tålmodighed, så er der ingen problemer for mig med at få glasuren smidig og god.

  5. Hej Carina

    Selve kagen har jeg ingen kommentarer til, men din glasur er ikke specielt god, hvis man følger din fremgangsmåde så bliver den hård og klumpet fordi flormelisen og margarinen ikke binder rigtigt sammen. Derfor vil jeg foreslå at man ligesom med almindelig drømmekage bruger brun farin, som nemlig har den egenskab at kunne binde sig til fedtstoffet.

    Mvh Joakim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*