Frugtsalat med råcreme er altid et hit. Man fylder en skål med blandede frugter skåret i mindre stykker. Både friske og henkogte samt frosne (optøede) frugter og bær kan bruges.
Dertil serveres:
Råcreme til 6 pers.
3 (pasteuriserede) æg
3 spsk sukker
vanille efter smag
1/4 piskefløde
Æg og sukker og vanille piskes godt og grundigt, så det er tykt, hvidt og skummende (gerne på røremaskine).
Fløden piskes stiv og vendes i æg/sukker blandingen lige før servering.
Man kan vælge at hælde råcremen over frugten, eller servere den i en skål ved siden af.
Tips:
Mørk chokolade (chokoladespåner), og knuste makroner smager rigtig godt til.
Hvis man har svært ved at få sukkeret pisket, så det ikke “knaser” kan man i stedet bruge flormelis. Til ovenstående portion skal man ca bruge 1½-2 spsk flormelis.