Carinas lækre cookies med chokolade er blevet et stort hit i vores familie. De har en mega god smag, den perfekte størrelse og den helt rigtige konsistens.
Ingredienser
- 475 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. salt
- 1tsk. vaniljesukker
- 250 g sukker
- 275 g brun farin
- 275 g blødt smør
- 2 æg
- 200 g mælke chokolade
Fremgangsmåde
Bland de tørre ingredienser hvedemel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker i en skål.
Pisk sukker, brun farin og blødt smør til en ensartet masse. Tilsæt æg og pisk det hurtigt sammen. Tilsæt de tørre ingredienser lidt ad gangen. Hak chokoladen og tilsæt til dejen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskab mindst et par timer. Gerne natten over.
Opvarm ovnen til 175 grader (konventionel ovn). Form kugler a ca. 35 g og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. (Ca. 5 stk. pr. plade).
Bag kagerne i ca. 14-15 min. – indtil de er gyldenbrune men stadig bløde i midten. Afkøl kagerne på en bagerist med bagepapir i mindst 15 min.