Opskriften på disse vafler er fra Arla.dk. Den smager (og mætter) godt, og er nok den vaffelopskrift vi har brugt mest.
Dessert til 6
Vafler – 12 stk.
- 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
- 2 tsk bagepulver
- 1 spsk fintrevet citronskal
- korn af 1 stang vanilje eller 1 spsk vanillesukker
- ½ tsk revet muskatnød
- 3 spsk sukker
- 1 tsk groft salt
- ½ liter kærnemælk
- 4 æg (str. mellem)
- 100 g smør – smeltet
Tilbehør
Kan varieres i det uendelige, men her er nogle forslag:
- ½ liter Cheasy fraiche 9%
- sirup , fx ahornsirup
- strøsukker
- syltetøj
- is
- flødeskum, evt med jordbær
Vafler: Kom mel, bagepulver, citronskal, vaniljekorn, muskatnød, sukker og salt i en skål. Tilsæt kærnemælk og æg på en gang. Pisk dejen sammen og tilsæt det smeltede smør.
Varm vaffeljernet godt igennem. Fordel ca. 1 dl dej i vaffeljernet. Pres det godt sammen og bag ca. 1½ min. på hver side i et gammeldags vaffeljern eller ca. 3 min. i et elektrisk. Server de gyldne og sprøde vafler straks – gerne lige fra vaffeljernet. Bag resten af vaflerne.
Variation – små, tykke pandekager:
Kom 1 spsk dej 4 steder i en varm pande (ca. 21 cm i diameter). Bag pandekagerne ved jævn varme ca. 1½ min. på hver side – ca. 60 stk.
Tips:
Vafler og pandekager kan bages på forhånd. Læg dem i ét lag på en plade med bagepapir og lun vafler eller pandekager i ca. 4 min. ved 200°.
Kilde: Karolines Køkken