Kyllingebryst i pande

Denne opskrift stammer fra Karolines Køkken 2.

Op gennem 80’erne og 90’erne var de hustandsomdelte Karolinebøger meget populære. Alle steder hvor man blev budt på en middag fik man serveret en ret fra Karolinebøgerne. De smagte allesammen dejligt – men man skal være opmærksom på, at mange opskrifter fra den æra ikke er hverdagskost, da de (især opskrifterne fra de første bøger) er meget fede. Men som festmad og forkælelse er de suveræne. Man kan jo altid udskifte de fedeste produkter med nogle mere magre – men så bliver smagen altså også en anden 🙂

Kyllingebryst i pande
Billedet er sakset fra Karolines Køkken 2

4 pers

  • 250 g champignon
  • 6-8 kyllingebryster
  • ½ tsk groft salt
  • salt
  • friskskværnet peber
  • 50 g smør
  • 1-2 tsk delikatessepeber
  • 2 mellemstore hakkede zittauerløg
  • 1 ds tomater (425 g)
  • 2 dl piskefløde
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • evt. jævning

Tilbehør:

Flûtes eller kartofler

Rens champignoner og skær dem i skiver. Fjern skind og ben fra kyllingebrysterne, og drys med salt og peber. Gyldn smørret i en pande og tilsæt paprika. Lad den bruse af og brun kyllingestykkerne på begge sider. Steg dem ved svag varme i 2-3 min. på hver side. Tag dem op og hold dem varme. Svits champignoner og løg i panden og tilsæt tomater med væde.Kom piskefløden ved og lad saucen koge godt igennem. Smag til med salt og peber. Kan evt. jævnes. Hæld saucen over kyllingestykkerne ved serveringen.

print
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*