Denne fiskesuppe ser rigtig flot ud og egner sig fint som gæstemad. Den kan eventuelt deles til
2 personer som forret, og så kan der serveres en hovedret med 85 g kød og 175 g grønsager.
120 g torsk eller anden hvid fisk
50 g blåmuslinger (vægt uden skal)
125 g jordskok
25 g skalotteløg
50 g selleri
50 g gulerod
4 dl vand
3 tsk fiskebouillon
1 lille bundt dild
1 fed hvidløg
lidt safran (kan erstattes af gurkemeje)
salt & peber
eventuelt 25 g DDV yoghurt
dildkviste
Skær grønsagerne i bittesmå tern og kog dem møre i vand tilsat bouillon, dild, hvidløg og safran. Kog stænglerne af dilden med (fjernes efter kogning).
Skær torsken i store tern og damp dem og muslingerne hver for sig. Fisk og muslinger lægges i suppen, der smages til og eventuelt rundes af med en klat DDV yoghurt. Pynt med friske dildkviste.
Opskriften er fra Spis dig sund med grønt.