Om siden

Bedstemors opskrifter er primært tilegnet vores fire voksne børn: Carina, Claus, Carsten og Celine (og måske også deres børn.) 🙂 ❤️
Jeg håber de vil kunne bruge opskrifterne, nu hvor de efterhånden alle er flyttet hjemmefra og lige står og mangler en opskrift på nogle af de bedste retter og bagværk vi har fået herhjemme, hos bedsteforældre, hinanden samt familiens venner gennem årene.

Vi har mange sønderjyske opskrifter, da vores familie stammer fra Sønderjylland og derfor har serveret mange traditionelle retter – specielt omkring højtiderne.

Min madlavning er nok præget af de hustandsomdelte Karolines Køkken – ligesom de gratis Gris på gaflen opskrifter også altid har ligget i min opskriftsamling. Amo og Gluten opskrifter har jeg samlet siden jeg var barn, og arbejdede i en købmandsforretning.
Fra 70’erne og op gennem 80’erne var det det store hit at samle på opskriftskort/spisekort/madkort. Det gjorde jeg også.

Jeg vil gerne gøre mit for at medvirke til at bevare de gamle opskrifter – derfor fylder de en del. Jeg elsker ‘mormormad’ og gammeldags mad. ❤️

Ligeså  vigtige som de gamle (egns)opskrifter fra olde- og bedsteforældrene er de nye, gode opskrifter som vi efterhånden afprøver og serverer for hinanden.

Ingen husker f.eks. hvor Carina fandt den super gode opskrift på cookies – men alle i familien kender den som “Carinas cookies” 🙂

Opskrifterne stammer fra familie, kogebøger, ugeblade, kolleger, venner, spisekort, nettet osv. – og så har nogle af dem lige fået et ekstra pift af det vi godt kan lide.

Jeg vil på ingen måde foregive at jeg er ophavsmand til opskrifterne. (Jeg er sygeplejerske, ikke kok/bager :))

Velkommen og på gensyn på Bedstemors opskrifter. 🙂

PS:

Hvis du giver stjerner for en opskrift, så skriv gerne i kommentarfeltet hvorfor du kunne lide/ikke lide den 🙂

Hvis du vil se hvordan andre har ratet opskrifterne kan du se en statistik her

Click to rate this post!
[Total: 6 Average: 4.8]

11 Replies to “Om siden”

  1. Jeg har ændret sidens navn fra “Mors opskrifter” til “Bedstemors opskrifter”. Jeg startede med at lave siden for mange år siden, da jeg stadig “kun” var mor – men nu har vores børn (i hvert fald nogle af dem) selv børn, så Bedstemors opskrifter er det det er nu 🙂

  2. Hejsa. min mor er sønderjyde,desværre husker hun ikke opskrifter så godt mere. jeg søger opskriften på byddel, sikkert ikke stavet rigtigt men det var en brødbudding med varm saftsovs til. vi fik det altid når vi var på ferie i Løgumkloster.
    den blev lavet i den form med låg som man også bruger til hvidkålsbudding.

  3. Da jeg var, barn bagte en del sønderjyske husmødre “juledyr”. Jeg mener at kunne huske, at opskriften var noget med rosenvand. De blev udstukket med forme i ca. 10 cm. størrelse og derefter blev omridset trukket op med rød frugtfarve.
    Kender du dem?

    • Desværre Christian – dem kender jeg ikke. Men det lyder da spændende med rosenvand. Ved at søge på nettet har jeg fundet ud af at man i gamle brunkage- og peberkage-opskrifter ofte brugte rosenvand til at opløse potaske i – og den slags kager blev jo ofte udstukket og pyntet med glasur. Held og lykke med jagten! 🙂

  4. Jeg tror jeg ved hvad du mener… sønderjysk hvidkålsbudding? Jeg har lagt opskriften ind under hovedretter.

  5. Hejsa
    Jeg føler næsten, at jeg kan dufte suppe med ristoppe i min mormors køkken i Haderslev. Hvor er det bare en god side. Tak for den.
    Har du evt. en opskrift på kødrand med hvidkål?
    Jeg kan ikke finde den ‘rigtige’ med hvid sauce og muskatnød.
    Mvh.
    Lisbeth

  6. Tak Anette. Jeg besvarede dig i mail – men der findes nu opskrifter på både Ingenting og “ristoppe” til klar suppe på min side 🙂

  7. Hej “Mor”!
    Sikken en dejlig side du har. Jeg er selv født og opvokset i Sønderjylland- Gråsten- og laver gerne disse egnsretter. Desværre er både min mormor og mor døde, så jeg har ikke mulighed for lige at spørge dem til råds når jeg mangler en opskrift. Måske du kan hjælpe mig. Jeg mangler en opskriften på nogle småkager min mormor lavede. De hed “ingenting”, men har ikke noget med vaflerne at gøre. Derudover leder jeg efter en opskrift på nogle ris min mormor serverede til klar suppe. Håber at høre fra dig.
    MVH
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*