(6 personer)
5 blade husblas
3 æg deles i blommer og hvider
100 g sukker
saft og skal af 1½ – 2 citroner
3 dl piskefløde
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt ca. 2 tsk reven citronskal og det halve af citronsaften.
Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Rør resten af citronsaften i. Lad denne masse køle af, til det er fingervarmt. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører.
Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, det tager ikke særlig lang tid, vender du først de piskede æggehvider og derefter flødeskummet forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål, og stil den i køleskabet et par timer.
Pynt evt. med citronskal, flødeskum og evt. citronmelisse.
TIPS
Citronfromagen kan laves uden flødeskum efter ovenstående opskrift – men i stedet for 3 æg bruger man 4. Der serveres flødeskum til.