Beregnet til 4 personer
Ingredienser:
- 300 g makaroni
- 300 g kogt skinke
- 50 g smør eller margarine
- 3 spsk mel
- ½ l mælk
- 1 lille løg
- 2 tsk salt
- ½ tsk sort peber
- 200 g revet, stærk ost (Cheddar)
Fremgangsmåde:
- Forvarm ovnen til 200°, og smør en ovnfast form.
- Kog makaronien næsten mør i let saltet vand.
- Skær skinken i strimler eller tern og hak løget.
- Smelt fedtstoffet i en gryde, og svits løget, til det er gennemsigtigt, ikke brunt. Strø melet over.
- Mælken tilsættes lidt ad gangen mens der omrøres. Tilsæt skinken og drys lidt peber på.
- Hold knap 1 dl af osten tilbage, og rør resten i skinkesovsen.
- Rør den afdryppede makaroni i sovsen.
- Hæld blandingen i den smurte form og drys resten af osten over.
- Bages midt i ovnen i ca. 20 minutter.
Tips
Man kan variere makaroni og ost på mange måder. Man kan tilsætte hakket hvidløg, tilsætte krydderier som f.eks. cayennepeber, chili (oregano sammen med tomater) – eller bruge friske krydderurter. Man kan også tilsætte f.eks. pølser, bacon og/eller flåede, hakkede tomater. Alt efter hvad man kan lide 🙂
Serveres evt med flutes og en skål salat.
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]