Gammeldags karrysauce

  • 25 g smør eller margarine
  • 1-2 tsk karry
  • 1 finthakket løg
  • 1 revet æble
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl lys suppe (bouillon)
  • salt
  • 1 dl fløde

Margarine og karry svitses sammen i ca. 3 min. Løg og æble svitses med i endnu 3 min. Melet drysses i. Suppen tilsættes. Saucen koges i 5 minutter, blendes og smages til. Fløden tilsættes.

Tips:

Jeg bruger altid denne sovs til boller i karry. Dog bruger jeg så halvt mælk, halvt bouillon. Hvis saucen skulle gå hen og blive lidt for tyk, kan man tilsætte lidt mælk eller suppe. Hvis den er blevet for tynd, kan den sagtens jævnes med meljævning. (Se under brun sovs hvordan man jævner sovs med meljævning).

Sovsen kan sies, hvis man ikke bryder sig om æble- og løgstykkerne i den.

Hvis man vil spare lidt på både økonomi og fedt kan man sagtens bruge mælk og lidt mere mel i stedet for fløde 🙂

Smag godt til. Tilsæt evt. ganske lidt sukker, mere karry, mere salt og mere peber. Dine smagsløg ved hvordan det skal smage. Det skal være en god, fyldig og gul sovs 🙂

print
Click to rate this post!
[Total: 2 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*