Æbleflæsk

Vi har altid fået æbleflæsk til julefrokoster. En klat lunet æbleflæsk på rugbrød med Salami, svarer til at få en klat italiensk salat på rugbrød med rullepølse. Bare dejligt 🙂

  • 1 kg syrlige æbler
  • 400 g røget flæsk i tern eller små stave (evt skåret ud af tykke baconskiver)
  • Op til ca. 200 g sukker – efter smag og syrligheden i æblerne.
  • Evt en anelse salt og peber og måske lidt eddike

Skræl æblerne, del dem i kvarte, fjern kernehusene og skær dem i fine både.

Steg det røgede flæsk på en tør pande. Når det er sprødt hældes flæsk  og fedt over i en sigte, som hænger over en skål. Lad noget fedt forblive på panden, eller tag noget fra skålen. Steg æblerne i fedtet. Hvis det er for tørt, tager du noget mere fra skålen med fedt. Når æblerne er er bløde hakkes de i mindre stykker med en paletkniv eller lignende. Der må/skal gerne være æblestykker i æbleflæsk, men ikke for store.

Tilsæt nu sukker og evt. lidt mere fedt, rør rundt og lad æblerne tage lidt farve. Æbleflæsk skal ikke svømme i fedt, men det skal heller ikke være for tørt. Tilsæt det røgede flæsk, rør i det, smag til – og voila!

Æbleflæsk kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet og lunes lidt i microovnen når det skal bruges.

print
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 3]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*