Stegte sild i surt

  • 8 sildefiletter
  • 1 sammenpisket (med en gaffel i en tallerken) æg
  • rasp og evt rugmel
  • salt, peber
  • margarine til stegning

Lage:

  • 5 dl eddike
  • 200 g sukker
  • 10 hele peberkorn
  • 1 løg skåret i skiver til løgringe
  • evt et par laurbærblade
  • en smule salt

Skyl sildefiletterne, salt dem på begge sider og lad dem ligge en times tid. Herefter skylles de
igen. Vend og tør dem  på et dobbelt stykke køkkenrulle.

Vend filetterne i tallerkenen med sammenpisket æg og derefter i en tallerken med rasp, eller en blanding af rasp og rugmel, blandet med salt og peber. Jeg tror ca ½ dl af hvert eller 1 dl rasp er nok. Steg dem i margarine nogle minutter på hver side. Lad filetterne køle af og blive helt kolde.

Kog en lage af eddike, sukker, løgringe og peberkorn evt tilsat et par laurbærblade. Lad lagen køle af.

Læg sildefiletterne i en skål og hæld den kolde lage over de kolde sildefiletter. Dæk det til med film eller låg og lad det trække i køleskabet i mindst 1 døgn. Hvis sild eller lage stadigt er varmt risikerer du at sildene bliver bløde.

Pynt med rå løgringe inden servering.

Disse stegte sure sild har meget mere smag end dem man kan købe færdige. Prøv dem! 🙂

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*