Persillesovs er en opbagt sovs.
4 pers.
- 60 g smør/margarine
- 6 spsk mel
- ca. 6 dl sødmælk
- ca. 1 tsk salt
- 1 bundt kruspersille, finthakket
Smelt smørret i gryden ved middelvarme. Pisk mel i. Pisk mælk i lidt ad gangen, så sovsen når at tykne undervejs. Rør salt i og lad sovsen småkoge ved lav varme i ca 5 min for at fjerne melsmag – husk at røre, så sovsen ikke brænder på. Lige før servering tilsættes persille. Smag til.
Tips:
Hvis sovsen er for tyk tilsættes mere mælk.
Hvis sovsen er for tynd så ryst en jævning af 2 spsk mælk og 1 spsk mel og pisk den i sovsen.
Før køleskabenes tid måtte man ikke genopvarme retter med persille, – men nu om dage må vi gerne. Du skal bare hurtigt afkøle sovsen og varme den godt igennem næste dag.
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]