Tarteletter med høns i aparges

  • 2 x kogt hønsebryst eller kyllingebryst
  • 40 g smør
  • 4 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • salt og peber
  • 200 g hvide asparges

Derudover

  • 12 tarteletter
  • finthakket persille eller brøndkarse
  • friskkværnet peber og flagesalt

Kogt hønsebryst eller kyllingebryst

Man kan lave tarteletter med høns i asparges, når man har kød fra hjemmelavet hønsekødssuppe – alternativt kan man købe kyllingebryst eller hønsebryst og koge det i en gryde i 20 minutter med lidt grøntsagsboullion, en gulerod i grove tern, 1 løg i tern, peberkorn, salt og laurbærblade.
Gem 3 dl kogevand.

Tarteletter
Smelt smør i en gryde og pisk mel i til en melbolle. Pisk derefter mælk i, lidt efter lidt til saucen er helt jævn. Kog op og lad saucen koge igennem 1-2 minutter under omrøring og smag til med salt, peber og juster konsistensen med kogevand fra kyllingen/hønen.

Skær hønsekødet i tern, dræn asparges og kom det i saucen.

Lun tarteletterne i ovnen.

Fyld de lune tarteletter med sauce og pynt med persille eller brøndkarse og kværn sort peber over, samt et lille drys flagesalt.

print

Click to rate this post!
[Total: 2 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*