Brunkål med flæsk

Brunkål er en af mine og min mors livretter.

  • 1 stort hvidkålshoved
  • ca. 40 g smør/margarine
  • ca. 75 g sukker
  • ca 1 kg kogeflæsk (eller andet kød)
  • evt lidt vand
  • Salt og friskkværnet peber
  • evt. revet muskatnød

Hvidkålen snittes i tynde skiver og skæres i mundrette stykker. Sukkeret brunes i en stor gryde og margarinen tilsættes. Kålen vendes godt i sukker og margarine. Herefter tilsættes kødet, idet man sørger for at det er omsluttet af kål.

Jeg plejer normalt ikke at tilsætte vand, da kålen afgiver en masse væske – men kålen må selvfølgelig ikke brænde på. Tilsæt lidt salt og peber.

Nu skal retten bare stå og småsimre for svag varme, med et låg over, til kålen er brun og blød og kødet mørt. Rør lidt i retten engang imellem. Tilsidst kan man evt. tage låget af og indkoge væsken da, retten ikke må være for våd. Smag til med salt, peber og evt. muskatnød. Retten skal være lidt sød og godt krydret.

Serveres med rugbrød med smør (eller kartofler) og syltede rødbeder.

DET er bare god vintermad! 🙂

Tips:

Man kan godt lægge et helt stykke kød i gryden og fiske det op og skære det i stykker når det er nok. Min mor ville gerne have retten på den gammeldags måde, med flæsk eller skanker, da det tilfører meget smag til retten. Da jeg ikke er så vild med fedt, kogt kød, vælger jeg som regel at bruge nogle fine store stykker småkød. Men det er smag og behag.

Retten smager endnu bedre dagen efter den er lavet. Jeg kan godt lide at tilsætte lidt soyasauce til min egen portion og min mand tilsætter ekstra muskatnød. 🙂

print
Click to rate this post!
[Total: 5 Average: 4.2]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*