Kartoffelmos

kartoffelmos
Sakset fra Karolines Køkken 2

4-6 pers.

  • 1 kg kartofler
  • 1-2 dl mælk
  • 50 g smør
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden salt ca. 20 min. Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem helt tørre. Mos kartoflerne med kartoffelstøder eller elpisker, og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. Tilsæt smørret og pisk mosen let. Smag til med salt og peber.

Tips:

Kartofler der skal moses, bør altid koges uden salt. Kartoffelmos er velegnet til mange sammenkogte retter, f.eks. gullash og bankekød. En rest kartoffelmos kan røres op med mælk og lægges over en sammenkogt ret som et låg. Gratineres i ovnen til retten er gennemvarm.

print

Click to rate this post!
[Total: 3 Average: 5]

One Reply to “Kartoffelmos”

  1. Hvis man ønsker en mere cremet og fed kartoffelmos, kan man tilsætte mere smør. Undgå at piske for meget i mosen, da den så kan blive “lang” og nærmest lidt slimet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*