- 300 g ukrydret svinefedt
- 30 g margarine
- 500 g sukker
- 625 g mel
- 1 brev vanillesukker – skulle svare til 4 tsk
- 1 tsk hjortetaksalt med top
Bland mel, hjortetaksalt og vanillesukker og smuldr fedt og margarine heri. Tilsæt sukker. Arbejd dejen sammen. Del dejen i 2 halvdele. Halvdelen af dejen blandes med ca. 3-4 spsk cacao, til brune fedtkager. Resten forbliver hvide.
Trilles til små kugler der får et let tryk med en finger og sættes med “hullet” nedad på bagepladen. Bages ved ca. 175 grader (konventionel ovn) til de sprækker. Må ikke bages for længe. (Ca. 15 min)
Jeg har fundet målene for hvad et brev (Dr.Oethker) vanillesukker er på nettet.
Click to rate this post!
[Total: 10 Average: 3]
Jeg var lidt i tvivl om denne opskrift, da jeg fandt den blandt min afdøde mors opskrifter og ikke var sikker på at det var hendes foretrukne. Jeg bagte dem i julen 2016 og spurgte min svigermor på 88 år hvad hun mente. Hun sagde at i hendes mund var de perfekte og helt som de skulle være – og meget bedre end dem fra bageren i Brugsen 🙂 Jeg husker min mors fedtkager som lidt mindre sprøde – men jeg kan også rigtig godt lide disse! 🙂