Kogte kartofler

4 personer:

  • 800 g kartofler                                                               kartofler
  • 1 l vand
  • ca. 3/4 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne med en kartoffelskræller.
Fjern eventuelle brune pletter og øjne og del store kartofler i halve.
Kartoflerne kommes i en gryde, dækkes med koldt vand og tilsættes 3/4 tsk. salt.
Gryden sættes på komfuret og der tændes for fuld styrke.
Når vandet koger sænkes til lavere styrke. (Skal småkoge).
Derefter koges de færdige (ca. 20 min.)
Prik i en kartoffel med en urtekniv eller en gaffel, for at teste om de er nok.
Når de slipper kniven eller gaffelen, er de færdigkogte.
Hæld vandet fra, og server kartoflerne i en skål.
Drys evt. med friskhakket persille.

Skrabede nye kartofler:
Vask kartoflerne godt og børst den tynde skræl af med en stiv børste. Eller skrab den af med en urtekniv.
Kog kartoflerne i letsaltet vand, ca. 10-15 min fra vandet begynder at koge. Test om de er nok, før de serveres.

Pillede kartofler:
Små kartofler vaskes grundigt og koges i til de er møre. Kogetiden afhænger af hvor gamle kartoflerne er. Jo ældre, jo længere kogetid. Test om kartoflerne er nok. Pil kartoflerne med en urtekniv, mens de endnu er varme.

Tips:

– Hvis du koger kartoflerne i mindre vand, men med et låg på gryden, bevares vitaminerne bedre og der spares på strømmen. Tilsæt så lidt mindre salt til kogevandet.
– Rå kartofler skal opbevares køligt og mørkt. Bliver grønne og giftige, hvis de udsættes for lys.

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*