Rabarbermuffins med hvid chokolade

Disse muffins er super gode. Opskriften stammer fra arla.dk. Portionen giver ca 16 muffins. Jeg bagte dem første gang til Celines studenterfest (farmor tog en opskrift med hjem) og har siden bagt dem mange gange. De er ligeså gode efter at have været frosset, så hvis de ikke blev spist så hurtigt, ville jeg altid have nogle i fryseren. 🙂

Ingredienser

  • 250 g smør
  • 250 g sukker (ca. 3 dl)
  • 4 æg
  • 300 g rabarber i mindre stykker, friske eller frosne
  • 100 g grofthakket hvid chokolade
  • 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
  • 100 g smuttede, hakkede mandler
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 spsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert. Bland rabarber og chokolade sammen og drys lidt mel over. Vend mandler, bagepulver og appelsinskal i resten af melet og tilsæt det til æggeblandingen sammen med rabarber og chokolade. Vend dejen godt sammen. Kom store papirmuffinsforme i en fast muffinsform med 12 huller. Fyld formene 2/3 op og bag de 12 muffins midt i ovnen – til de er gyldne.

Bagetid

Ca. 25 min. ved 175° – varmluft

Tip

I stedet for mandler kan du bruge tilsvarende mængde revet marcipan.

I stedet for rabarber kan du bruge andre typer bær, friske eller frosne. Appelsinskal kan erstattes af citronskal. Fx smager kombinationen blåbær og citronskal rigtig dejlig.

Jeg smutter ikke mandlerne – de smager fint med skallen på 🙂

 

print
Click to rate this post!
[Total: 2 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*