Lækre små godbidder med marcipan – få Vægtkonsulenternes opskrift på minimarcipanbrød her:
Ingredienser
100 g mandler
25 g dadler uden sten
5 g hindbærmarmelade
50 g mørk chokolade, 70%
2 tsk frysetørret hindbær
- Skold og smut mandlerne. Rist dem et par minutter på en tør pande, til de begynder at tage farve.
- Kør mandler og dadler i en minihakker til marcipanmasse. Justér eventuelt med lidt vand, hvis massen skal være blødere.
- Rør 1 spsk af marcipanmassen med hindbærmarmelade og 1 tsk frysetørret hindbær.
- Tryk resten af marcipanmassen ud til et rektangel. Læg hindbærmassen ovenpå og skær små brød ud.
- Smelt chokoladen og overtræk marcipanbrødene. Drys frysetørret hindbær på, før chokoladen er helt stivnet.
Opskriften er fra bogen “Jul uden sul”
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]