Af: Hjemmet, 2. august 2013
En skøn gryderet, der minder om chili con carne – blot er der lidt mere at tygge på.
Ingredienser
85 g skært oksekød uden fedt (små tern)
50 g rød peberfrugt (grove tern)
50 g løg (grove tern)
2 fed hvidløg (finthakket)
1 lille rød chili (finthakket)
5 g olie (til stegning)
100 g dåsetomat (hakket)
15 g tomatkoncentrat
100 g sorte bønner (tilberedte)
1 dl stærk kaffe
1 tsk paprika
lidt kakao
salt og peber
½ avocado (skiver)
persillekviste
- Varm en stegegryde op med olie og svits grønsager, hvidløg og chili i et par min.
- Tilsæt kødternene og steg dem, til de lige har taget farve.
- Kom dåsetomaterne og tomatkoncentratet i gryden sammen med de sorte bønner, kaffe og paprika.
- Læg låg på og lad retten simre i ca. 20 min. Smag til med kakao, salt og peber.
Servér gryderetten i en dyb skål med avocado og pynt med persille.
Kalorier 459 kcal
Protein 34 g 29
Kulhydrat 43 g 36
Fedt 18 g 35
Kostfibre 10 g
Opskriften er fra Vægtkonsulenternes bog “Spis dig slank – naturligvis”.
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]