Som fyld i en frokostburger kan der også bruges en rest okse- eller kamsteg, kylling, fiskefilet, torskerogn eller kogte æg. Stænk evt. pitabrødet med lidt vand før det bages i ovnen, så hæver det fint op og bliver sprødt.
- ½ avocado
- ca. ½ bdt. basilikum
- 1 tsk citronsaft
- hvidløgssalt
- 60 g pitabrød
- salatblad
- lidt jalapeños
- tomatskiver
- et par skiver grøn peberfrugt
- 50 g mozzarellaost (max 45+)
Mos en kvart avocado sammen med hakket basilikum, citronsaft og hvidløgssalt og smør det på et pitabrød, der er delt. Skær den anden kvarte avocado i skiver.
Kom et salatblad på den ene halvdel af pitabrødet sammen med tomatskiver, jalapeños, avocadoskiver og osten i skiver. Læg den anden del af pitabrødet ovenpå og klem burgeren lidt sammen omkring fyldet. Velbekomme!
Opskriften er fra bogen Spis dig slank i frokostpausen
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]