Rødspætteruller med persillesauce » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Rødspætteruller med persillesauce

Rødspætteruller med persillesauce

Dejlig nem og hurtig hverdagsmad. Det går endnu hurtigere, hvis fisken tilberedes i mikroovnen, hvor fisken blot skal have 3 minutter ved fuld styrke.

170 g rødspættefileter
salt & peber

Persillesauce
1 dl skummetmælk eller minimælk
2 tsk mel
1 tsk bouillonpulver
1 bdt persille
salt & peber

Tilbehør
100 g nye kartofler
grønsager

Rødspættefileterne rulles til små ruller, der krydres og lægges på et ovnfast fad. Kommes i en varm ovn og bages ved 200° i ca 10 minutter.

Ryst skummetmælk, mel og bouillon sammen og varm saucen op under piskning i en lille gryde. Tilsæt eventuelt lidt vand for at justere konsistensen. Tilsæt hakket persille og smag saucen til med salt og peber.

Anret fisken med persillesauce, nye kartofler og grønsager efter eget valg, for eksempel dampede, nye gulerødder.

TIPS
Saucen kan tilsættes flere forskellige slags hakkede krydderurter, for eksempel persille, dild, purløg, kørvel eller estragon.

Opskriften er fra Spis dig sund med fisk
Kilde: Blogget fra DDV’s opskriftside.

print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply