Kartoffelpizza med rosmarin & tomatsalat » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Kartoffelpizza med rosmarin & tomatsalat

Kartoffelpizza med rosmarin og tomatsalat

Normalt ville man bruge vinterkartofler i retter som denne, men faste nye kartofler bliver rigtig gode med lidt bid i på denne skønne pizza.

Dej

  • ½ dl lunkent vand
  • 15 g gær
  • salt
  • 50 g mel

 

  • 50 g reven ost (max 45+)
  • 100 g nye kartofler
  • 5 g olie til stegning
  • friske rosmarinkviste
  • flagesalt

Tomatsalat

  • 150 g tomater
  • 25 g rucolasalat
  • 25 g salatløg
  • 10 g olie
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • salt & peber

Kom lunkent vand i en skål og udrør gær og salt heri. Kom melet i og rør godt sammen. Lad det hæve lunt til cirka dobbelt størrelse.

Tag dejen ud med en grydeske, flad den ud på bagepapir på en bageplade og drys osten over. Skær nye, ukogte kartofler i meget tynde skiver og læg dem pænt rundt ovenpå osten. Fordel olien henover kartoflerne og drys med rosmarin og flagesalt.

Bag pizzaen i en 250° varm ovn i cirka et kvarter, til pizzaen er gylden, og dejen er gennembagt.

Skær tomaterne i skiver og bland dem med rucolasalat og tynde løgringe. Fordel olie og balsamicoeddike over og krydr med salt og peber.

Server tomatsalaten til kartoffelpizzaen. Velbekomme!

Opskriften er fra ‘Sund og slank året rundt – middage’

 

print
[Total: 0    Average: 0/5]

Leave a Reply