Opbagt bearnaisesovs

Da det ikke er helt let at lave en ægte bearnaisesovs, har vi ofte købt en færdig sovs eller lavet en sovs af pulver.
Som et alternativ kan man prøve at lave en opbagt sovs, smagt til som bearnaisesovs. Den er i hvert fald ikke ringere end de andre lette løsninger.

  • 3 spsk. hvedemel
  • 0,5 l. mælk
  • 1,5 spsk. bearnaiseessens
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 30 g smør i mindre stykker
  • 1 æggeblomme
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 spsk. finthakket frisk estragon
  1. Mel og 1 dl. mælk røres sammen eller rystes sammen i en meljævner.
  2. Opvarm blandingen i en gryde ved svag varme
  3. Skru lidt op for varmen og tilsæt gradvist resten af mælken, mens der piskes i gryden
  4. Når sovsen er kogt op, jævnet og glat, skrues ned for varmen
  5. Lad sovsen simre i 5 min. (for at fjerne melsmag). Pas på det ikke brænder på
  6. Tilsæt bearnaiseessens, salt, sukker og cayennepeber
  7. Tag gryden af blusset og rør/pisk smør i sovsen
  8. Tilsæt æggeblomme og tilsidst estragon
  9. Smag sovsen til

Tips:
Sovsen må ikke koge efter at æg er tilsat.
Tilsæt evt. lidt citronsaft

print

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*