Squash, mel, bagepulver, løg, ost, kød, olie og krydderier giver en dejlig tærte (uden bund), som kan bruges både som forret, frokostret, brunch eller middag.
Jeg angiver en “grundopskrift” her – så kan man selv tilpasse krydderier, kød osv efter hvad man kan lide.
Stor squashtærte (7-8 personer)
- ca 400 g løg
- 2 pk bacon i tern (400 g)
- 900 – 1000 g squash i tynde strimler (jeg river dem på en køkkenmaskine)
- 200 g revet cheddar ost – gerne lidt mere
- 200 g hvedemel
- knap 2 tsk bagepulver
- 1½ dl olie
- 11 æg
- Godt med salt og peber
Tænd ovnen på 180 grader C. Smør en lille bradepande.
Skær bacon i små tern, der ristes på en pande. Løg hakkes fint. Squashen rives med skræl og osten rives. Alt blandes i en stor skål.
Hæld blandingen i den smurte bradepande.
Bages 30-35 minutter ved 180 grader C. Overfladen skal være lysebrun.
Tips:
Kan også bages i 2 tærteforme.
Tilsæt f.eks lidt hvidløg og chili hvis du er til det.
Brug kødrester i terninger fra et tidligere måltid f.eks kylling
Kogte skinketerninger kan også erstatte bacon