Nemt tilbehør, der kan gøres klar i god tid i forvejen, hvis der skal grilles udenfor. De kan også tilberedes i ovnen.
- 250 g squash (gule og grønne)
- ca 75 g løg, porre eller forårsløg
- 30 g soltørrede tomater (naturel)
- 1 fed hvidløg
- frisk persille
- 1 tsk olie
- 1 spsk lys balsamicoeddike
- salt & peber
Skær squashen i ca 1 cm tykke skiver og løget i både. Kog squash og løg i 2 minutter i letsaltet vand og hæld vandet fra. Fordel på et stykke stanniol squash, løg, soltørrede tomater, der er skåret i små tern, hakket hvidløg og hakket persille. Kom olie og balsamicoeddike over og krydr med salt og peber. Luk pakken.
Læg squashpakkerne på grillristen og lad dem grille i 10-12 minutter, til squashene næsten er gennemstegte, men stadig har bid. De kan også bages i ovnen ved 200° i ca 15 minutter.
Opskriften er fra Spis dig sund med grønt
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]