Pift din frokost op med denne nemme og lækre porretærte.
Ingredienser:
150 g porre
1 fed hvidløg
1 tsk vindruekerneolie
1 æg
25 g yoghurt, 7%
25 g mager revet ost, 20+
salt
peber
Tærtedej:
30 g grahamsmel
15 g fedtstof
15 g skyr
lidt salt
Rens porre og skær i skiver. Pil hvidløgsfeddet og hak det.
Steg porre og hvidløg i lidt olie i et par minutter, til alt akkurat er blevet blødt. Lad afkøle.
Pisk æg, yoghurt og ost sammen og krydr med salt og peber.
Kom porre og hvidløg i en lille portionstærteform med tærtedej i – se nedenfor – og hæld æggemassen over.
Bag i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter, til overfladen er fast og gylden og tærtefyldet har sat sig.
Spis eventuelt sammen med en lille grøn salat eller råkost.
Tærtedej:
Ælt ingredienserne til tærtedejen sammen og pres dejen ud i en lille portionstærteform.
Tip:
Lav eventuelt firedobbelt portion af dejen, så passer det til en stor tærteform, og du kan tage et stykke ad gangen med i madpakken.
Opskriften er fra bogen ‘Spis dig sund – Frokoster & mellemmåltider’
Sakset fra vaegtvogterne.dk – 26. december 2013.
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]