Multe med laurbærblade og bagte rabarber

Multe med laurbærblade og bagte rabarber

Rabarber anvendes hovedsagelig til desserter, men kan også bruges i madlavningen sammen med kød eller fisk, hvor det bidrager med frisk syrlighed. Men lidt sødt skal der til. Her er hyldeblomstsaft ideelt, da det samtidig giver smag.

  • 170 g multefilet
  • et par laurbærblade
  • salt & peber
  • et par stilke rabarber
  • 1⁄2 dl hyldeblomstsaft

Tilbehør: Grøntsager

Skær et par snit i multens skind og kom laurbærblade i snittene. Krydr skindet med lidt salt og peber. Læg fisken i et lille, ovnfast fad.

I et andet ovnfast fad lægges rabarber, der er skåret i ca 7 cm lange stykker, og som overhældes med hyldeblomstsaften. Kom de 2 fade i ovnen og bag dem ved 200° i ca 15 minutter.

Server fisken med de bagte rabarber og grønsager, for eksempel en salat af friske rødbedeblade.

TIPS

Laurbærblade kan erstattes med rosmarin-kviste. Begge dele er godt til multen, der godt kan have en lidt flad smag.

Opskriften er fra Spis dig sund med fisk

 

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*