Kalvekødssalat med ingefær og soja

Af: Vægtkonsulenterne

Kalvekødssalat med ingefær og soja
Prøv en dejlig japansk inspireret kalvekødssalat med ingefær og soja.

Tilberedningstid: 30 minutter
Reel arbejdstid: 20 minutter
Opskrift til 1 pers.

Ingredienser:
170 g kalvekød
100 g gulerod
50 g minimajs
50 g agurk
50 g radiser
koriander
Dressing:
½ lille fed hvidløg
½ citron (øko)
3 tsk sojasauce
8 g fintrevet frisk ingefær
1½ tsk ristet sesamolie

 

  1. Grill kalvekødet på en tør grillpande, så det stadig er rødt. Lad det hvile, inden det skæres i tynde skiver.
  2. Skrub eller skræl gulerod. Skyl de øvrige grøntsager. Skær minimajs i halve eller kvarte på langs. Skær agurk og gulerod i tynde stave og radiser over på langs. Skyl, afdryp og pluk koriander.
  3. Vend kalvekødet og grønt sammen.
  4. Dressing: Pisk fintrevet hvidløg, lidt fintrevet citronskal og citronsaft, sojasauce, ingefær og ristet sesamolie til en dressing og smag til med mere citronsaft. Dryp dressingen over kalvekødssalaten.

Opskriften er fra Vægtkonsulenternes bog: Den komplette kostguide til dig der er 45+

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*