Souffléen ser flot og indbydende ud med sine sorte prikker af birkes. Server den varm til frokost med en grøn salat til. Lav eventuelt 4 mindre souffléer, der deles af 2 personer som frokostret.
Dertil kan der spises en anden frokostret bestående af f.eks. 60 g rejer og 200 g grønsager.
200 g kålrabi
1 1⁄4 dl minimælk
2 æg, delte
2 tsk mel
2 tsk blå birkes
salt
grøn salat
30 g brød
Varm ovnen op til 200°. Skræl kålrabien og skær den i tern. Kog ternene i lidt vand, til de er helt møre. Hæld vandet fra og lad det afkøle. Mos kålrabien med mælk og tilsæt æggeblommerne, mel og birkes. Krydr med salt.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i. Kom blandingen i en souffléform og bag den, til den er gylden i ca 40 minutter. Server souffléen med en grøn salat og brød til.
TIPS
Souffléen kan laves af andre rodfrugter.
Opskriften er fra Spis dig sund med grønt