170 g kalkunfilet
1 spsk. sojasauce
lidt sød chilisauce
1 tsk olie til stegning
Thaigrønt
100 g grønne bønner
100 g østershatte
50 g babyspinat
50 g hakket (rød)løg
½ bundt finthakkede koriander
salt & citronpeber
Ferskensalsa
2 friske ferskner (eller abrikoser)
1 appelsin
¼ lille, frisk chili
25 g rødløg
citronsaft
hakkede koriander
Varm olie op i en gryde. Skær kalkunbrystet i strimler og steg dem brune. Tilsæt soja og chilisauce og svits det nogle minutter.
Snit de grønne bønner og østershatte og kom dem ned i retten. Skyl spinaten og vend den rundt i retten sammen med hakket løg og hakkede koriander. Smag til med salt og citronpeber.
Skær fersknerne over, tag stenene ud og skær fersknerne i små tern. Skræl appelsinen og skær frugtkødet fri af hinderne. Skær også dem i tern på en tallerken og gem saften. Tryk saften fra hinderne ud.
Hak chili og rødløg meget fint. Bland det sammen med frugterne, appelsinsaften og lidt citronsaft. Vend tilsidst de hakkede koriander i og stil det koldt i ca. ½ time.
Server retten på en tallerken med ferskensalsaen til.
Opskriften er fra Spis dig slank 4