Af: Vægtkonsulenterne
Skær ned på kulhydraterne – erstat lasagnepladerne med lækre kålplader. Prøv denne saftige og velsmagende lasagne. Mums!
Ingredienser
150 g kålrabi
40 g parmaskinke uden fedtkant
50 g løg
1 fed hvidløg
5 g fedtstof
½ dåse cherrytomater
10 g tomatkoncentrat
2 tsk oregano
½ tsk timiansalt
peber
5 g mel
1¼ dl minimælk
muskatnød
100 g revet ost 6+
- Skræl og skær kålrabi i tynde skiver, så de kan erstatte lasagneplader. Damp dem møre.
- Bag parmaskinke sprødt på bagepapir ved 200° i ca. 10 minutter.
- Pil og hak løg og hvidløg og svits let i lidt af fedtstoffet.
- Tilsæt cherrytomater, tomatkoncentrat og krydderier, og lad tomatsovsen koge ind, så den bliver kraftig i smagen.
- Smelt resten af fedtstoffet i en kasserolle. Rør mel og mælk i, og pisk saucen til en jævn bechamel.
- Smag til med lidt revet muskatnød, salt og peber. Tilsæt halvdelen af osten.
- Læg lasagnen sammen lagvis med tomatsovs, kålrabi-lasagneplader, sprød parmaskinke og bechamelsauce.
- Slut af med bechamelsauce, og drys resten af osten på toppen.
- Bag lasagnen ved 180° i ca. 20 minutter, til osten er smeltet og gylden.
Tip: I stedet for kålrabi kan bruges selleri eller hvidkålsblade.
Opskriften er fra vores helt nye kogebog: Low Carb vol. 2
Udgivet af vaegtkonsulenterne.dk, 13. november 2013
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]