Dejlig vintermad, der eventuelt kan serveres med rodfrugtmos.
170 g oksekød uden fedt
1 tsk DDV plante 70 til stegning
50 g hakket løg
75 g strimlet, rød peberfrugt
75 g skivet champignon
2 dl oksebouillon (2 dl vand + 2 tsk pulver)
1 tsk mel
1 spsk paprika
2 spsk rødvinseddike
100 g flåede tomater (dåse, uden væden)
25 g DDV yoghurt
salt & peber
hakket persille
Skær kødet i små tern. Smelt fedtstoffet i en gryde og svits kødstykkerne heri. Tag dem op og svits herefter løgene. Kom kødet tilbage i gryden og tilsæt de strimlede peberfrugter og de skivede champignoner.
Ryst bouillon og mel sammen til en jævning og kom den i retten. Tilsæt paprika og rødvins-
eddike. Lad retten snurre under låg i en halv time. Kom de flåede tomater i og lad det koge i yderligere 5 minutter. Tilsæt herefter yoghurt, varm igennem og smag til med salt og peber.
Drys retten med hakket persille.
Opskriften er fra bogen Spis dig sund med kød