Lav det hele klar inde i køkkenet, så der kan grilles udenfor i ro og mag. Er det ikke grillvejr, kan tilbehøret tilberedes i ovnen og koteletten pandesteges.
170 g svinekoteletter uden fedtkant
salt & peber
Grillsauce
frisk, rød chili efter smag
1 fed hvidløg
25 g tomatpuré
1 tsk citronsaft
1 tsk paprika
lidt flydende sødemiddel
Kartoffelspyd
100 g ensartede, små, nye kartofler
salt
1 tsk olie
frisk rosmarin
Squashpakker
250 g squash
50 g løg
6 stk soltørrede tomater
1/2 fed hvidløg
frisk persille
salt & peber
Flæk chilien, fjern kernerne og hak den. Pres hvidløget. Rør alle ingredienserne til grillsaucen sammen. Pensl saucen på koteletterne og lad dem trække i køleskabet.
Skrub kartoflerne og kog dem i 5 minutter. De skal ikke være helt møre. Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem afkøle. Sæt dem på grillspyd og pensl med olien. Drys rosmarin på og stil dem til side.
Skær squash i ca 1 cm tykke skiver og løget i tynde skiver. Kog squash og løg i to minutter og hæld vandet fra. Fordel squash, løg, soltørrede tomater (i små tern), hakket hvidløg og hakket persille på et sykke stanniol. Krydr med salt og peber og luk pakken.
Grill koteletterne i ca 8 min. på hver side, til de er gennemstegte. Krydr dem med salt og peber. Læg squashpakkerne på grillresten og lad dem grille i ca 10 – 15 min.Grill kartoffelspyddene i ca 4-5 minutter på hver side.
Opskriften er fra bogen Spis dig sund med kød