Chokoladesoufflé med appelsin

Chokoladesouffle med appelsin

Soufflé kan være svært at lave, men denne opskrift hører til i den lettere ende.

  • 10 g DDV plante 70
  • 5 g mel
  • 1 dl minimælk
  • 1 æggeblomme
  • 50 g multisød
  • lidt reven, økologisk appelsinskal
  • 10 g DDV kakao
  • 1 æggehvide
  • 1 tsk DDV plante 70 til smøring af forme
  • lidt mel
  • 1 appelsin
  • mynte

Smelt fedtstoffet i en lille gryde og rør melet ud i det. Spæd langsomt minimælken i under piskning til en tyk jævning. Kom jævningen over i en skål og køl den lidt af, inden æggeblommen piskes i sammen med multisød, reven appelsinskal og kakao.

Pisk æggehviden helt stiv og vend den i dejen. Smør et par souffléforme med fedtstof, kom mel i og drej rundt, så der er mel på indersiden af formen. Vend bunden i vejret, så over- skydende mel kommer ud.

Kom dejen i formene og bag souffléerne i en 200° varm ovn i cirka 15 minutter, til de er hævet til det dobbelte.

Skræl appelsinen og skær den i skiver. Server souffléerne straks med appelsinen til. Pynt med lidt mynteblade.

TIP:

For at souffléerne ikke skal falde sammen under bagning, er det vigtigt at holde ovnen lukket. Stil dem gerne i et fad med vand i inde i ovnen, så undgår du også, at de ikke brænder i bunden.

Opskriften stammer fra ‘Sund & slank året rundt – desserter’

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*