Her har du den skønneste gang Mexico ret, med hele pibetøjet…uhh, hvor er det godt!
110 g kogte kidney bønner (dåse, uden væden)
85 g hakket oksekød (tatar)
50 g løg
50 g rød peberfrugt
1-2 fed hvidløg
1 tsk olie til stegning
1 dåse hakkede tomater
3 tsk tomatkoncentrat
1-2 tsk Sambal Oelek (chilipasta)
2 tsk DDV kakao
1 tsk instant kaffe
salt & peber
Ærte guacamole
75 g fine ærter (optøede, frost)
30 g DDV yoghurt
1⁄2 tsk sød chilipulver
1 lille tomat
saft af 1⁄4 citron
et par stænk tabasco
salt & peber
eventuelt lidt presset hvidløg
Tilbehør
syltede jalapenos (grønne chili)
hakket persille eller koriander
eventuelt 30 g tortillabrød
Hak løg og rød peberfrugt i fine tern og snit hvidløget. Svits alle grønsagerne i olien, til de lige er blevet bløde. Tilsæt kødet og svits, til det er delt helt ud. Kom dåsetomater og tomatkoncentrat i sammen med chilipasta, kakao, kaffepulver og de kogte bønner.
Lad chili con carnen simre i ca 30 minutter. Tilsæt eventuelt lidt vand, hvis retten virker for tør. Smag til med salt og peber.
Kom ærter og yoghurt i en blender med sød chili og blend, til det er helt glat. Del tomaten, fjern den bløde indmad og skær tomatkødet i små tern. Vend tomaternene i ærteblandingen og smag til med citronsaft, tabasco, salt og peber. Hvis det ønskes, kan der tilsættes lidt presset hvidløg.
Server chili con carnen med ærte-guacamole og jalapenos og pynt med lidt hakket persille eller koriander. Der kan eventuelt spises lunt tortillabrød til.
Opskriften er fra Spis dig sund med kød