Bagt kokoscreme med bær

Af: Vægtkonsulenterne

Find DDV's opskrift på kokoscreme med bær her

Forkæl dig selv med en lækker dessert, som ovenikøbet er sund! Kokoscreme med bær er weekendens dessert, som kan serveres med bær og frugt

 

125 ml minimælk
30 g kokosmælk
1/4 vaniljestang
2 kardemommekapsler
1 æg
40 g sukrin
10 g kokosflager
100 g blandede bær, blåbær, jordbær, hindbær osv.

  • Kom mælk og kokosmælk i en lille gryde med flækket vaniljestang og kardemomme. Kog op.
  • Pisk ægget sammen med sødemiddel til en tyk æggesnaps.
  • Si den varme mælk over i ægget og pisk godt igennem.
  • Kom det hele tilbage i gryden og varm forsigtigt op under omrøring, til cremen tykner.
  • Hæld cremen over i en skål. Drys kokosflager på.
  • Kom vand i en lille bradepande, stil skålen heri og sæt i en 160 grader varm ovn i ca. 40 minutter, til cremen har sat sig.
  • Server lun med bær til.

TIP:
Det er nemt at lave en chokoladecreme ved at erstatte kokosflager med 10 g. kakao i cremen.

Fra bogen: Spis dig sund: Morgenmad & Brunch

Udgivet af vaegtkonsulenterne.dk, 04. september 2015

print

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*