Herlige drinks, der selvfølgelig skal nydes iskolde på en varm sommerdag.
Sangria
1/2 l vand
3 poser hyben-hibiskus te
1 stang kanel
10 nelliker
1 dl friskpresset citronsaft
Multisød
1/2 nektarin
1/2 appelsin
Vand, te, kanel og nelliker koges i ca 5-10 minutter i en gryde. Tilsæt citronsaften og smag til med multisød. Si sangriaen og stil den koldt.
Skær appelsin og nektarin i mindre stykker, kom dem i et stort glas og hæld sangriaen over.
Energibombe
Energibombe med gulerod, appelsin & ananas
1 1/2 dl friskpresset appelsinsaft
1-2 dl gulerodssaft
125 g ananas + 2 spsk saft (dåse, usødet)
knuste isterninger
Kom alle ingredienserne i en blender og kør, til drinken er helt flydende.
Hæld drinken op i et stort glas og server straks.
TIPS
Server drinken med isterninger og citronfileter.
Opskriften er fra bogen Spis dig sund med frugt