Kålrabi-lasagne med sprød parmaskinke

Af: Vægtkonsulenterne

Find opskriften på kålrabi-lasagne fra DDV herSkær ned på kulhydraterne – erstat lasagnepladerne med lækre kålplader. Prøv denne saftige og velsmagende lasagne. Mums!

Ingredienser

150 g kålrabi
40 g parmaskinke uden fedtkant
50 g løg
1 fed hvidløg
5 g fedtstof
½ dåse cherrytomater
10 g tomatkoncentrat
2 tsk oregano
½ tsk timiansalt
peber
5 g mel
1¼ dl minimælk
muskatnød
100 g revet ost 6+

  • Skræl og skær kålrabi i tynde skiver, så de kan erstatte lasagneplader. Damp dem møre.
  • Bag parmaskinke sprødt på bagepapir ved 200° i ca. 10 minutter.
  • Pil og hak løg og hvidløg og svits let i lidt af fedtstoffet.
  • Tilsæt cherrytomater, tomatkoncentrat og krydderier, og lad tomatsovsen koge ind, så den bliver kraftig i smagen.
  • Smelt resten af fedtstoffet i en kasserolle. Rør mel og mælk i, og pisk saucen til en jævn bechamel.
  • Smag til med lidt revet muskatnød, salt og peber. Tilsæt halvdelen af osten.
  • Læg lasagnen sammen lagvis med tomatsovs, kålrabi-lasagneplader, sprød parmaskinke og bechamelsauce.
  • Slut af med bechamelsauce, og drys resten af osten på toppen.
  • Bag lasagnen ved 180° i ca. 20 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Tip: I stedet for kålrabi kan bruges selleri eller hvidkålsblade.

Opskriften er fra vores helt nye kogebog: Low Carb vol. 2

Udgivet af vaegtkonsulenterne.dk, 13. november 2013

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*