Af: Vægtkonsulenterne
Ingredienser
100 g gulerod
100 g jordskok
100 g fennikel
1-2 tsk olie
chiliflager
Skræl gulerødderne, skrub jordskokkerne og skyl fenniklerne. Skær gulerødderne helt tyndt med et skråt snit, så de bliver aflange. Skær jordskokkerne i helt tynde skiver. Skær fennikel i helt tynde skiver på langs.
Ryst på skift grønsagerne i en plastikpose med olien, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Drys chili over efter behag.
Bag chipsene ved 180° i ca. 1 time. Hold godt øje med dem – de skal vendes undervejs og må ikke blive sorte.
Tip:
Erstat chiliflager med andre krydderier. Chipsene kan også bages i mikroovn. Giv dem 2 minutter ved fuld styrke. Vend dem og giv dem 2 minutter mere ved fuld styrke. Vend og fortsæt, til chipsene er hårde og sprøde. Det kræver meget arbejde, men giver det bedste resultat.
Fra vægtkonsulenterne bog ”Kombikuren 5:2 Low Carb”
Udgivet af vaegtkonsulenterne.dk, 02. januar 2014