Frokost pizza

80 g pizzadej

  • 1–2 friske tomater skåret i skiver
  • 50 g artiskokker (eller majs/bønner på dåse)
  • 25 g rødløg
  • 75 g mager, reven ost (max 20+)
  • 1 tsk tørret oregano
  • lidt rucolasalat til pynt

Rul pizzadejen helt tyndt ud og fordel tomatskiverne ovenpå. Skær artiskokker og rødløg i skiver og kom dem henover tomatskiverne. Drys med reven ost og tørret oregano.

Læg bagepapir ovenpå en bageplade eller brug en bagesten. Læg pizzaen på bagepapiret og kom den i en varm ovn ved 250°.

Bag den i ca 15 minutter, til osten er smeltet og skorpen er gylden. Tag pizzaen ud af ovnen og kom lidt rucolasalat på. Server straks.

TIPS

Hvis du ikke har lavet pizzadejen selv, kan du bruge færdig pizzadej. Den hjemmelavede er dog langt at foretrække.

KALORIER 445 KCAL
PROTEIN 32 G (29%)
KULHYDRAT 43 G (41%)
FEDT 15 G (30%)
KOSTFIBRE 6 G

Afkrydsningsskema

BRØD XX
GRØNT Ca 175 G
OST1 X

Pizzadej
  • 250 g italiensk durummel (tippo 00)
  • 1/3 pakke gær
  • 1½ dl lunkent vand
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk olivenolie
  • en lille smule grovere mel (semulina)

Hæld melet ud i en bunke på bordet og lav en fordybning i midten. Rør gæren ud i det lunkne vand og hæld det i fordybningen sammen med salt og olie. Saml dejen og ælt, til den er smidig og glat.

Vej dejen af i portioner af 80 g (svarer til 60 g brød på DDV’s kostprogram efter bagning).

Denne dej kan bruges til diverse pizzatyper.

Pizzadej behøver ikke hæve, hvis den blot rulles tyndt ud, men den tager bestemt ikke skade af at hæve i en halv time. De resterende portioner pakkes ind i køkkenfilm uden hævning og kan opbevares i køleskab i ca 4 dage, hvorefter dejen rulles ud og er klar til brug.

Brug en lidt grovere mel til at drysse bordet med, når du ruller dejen ud.

TIPS

Overskydende dej kan hæves og bages til boller.

Opskriften er taget fra bogen ‘Supersund fastfood’

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*