Rabarbersoufflé

Rabarbersouffle

Rabarberne bryder i gennem jorden allerede i marts, og forårets første stilke er altid de lækreste. Det gode ved rabarber er den raffinerede smag, som er velegnet i kompotter, souffléer og buddinger. Men også indholdet af A-, B- og C-vitaminer er en god grund til at spise rabarber.

  • 125 g rabarber
  • 75 g multisød
  • 2 æg (delte)
  • 25 g multisød
  • 15 g DDV plante 70
  • 10 g mel
  • 1 dl minimælk
  • 5 g DDV plante 70 til smøring af form

Skær rabarberne i mindre stykker og læg dem i et lille, ovnfast fad blandet med multisød. Bag rabarberne i cirka 10 minutter i en varm ovn ved 200°, til de er bløde, men ikke helt udkogte. Køl dem herefter af.

Del æggene. Pisk blommerne sammen med multisød, til de er lyse og luftige som ’æggesnaps’.
Smelt fedtstoffet i en lille gryde. Pisk først melet i fedtstoffet og dernæst mælken, så det bliver til en melbolle. Tag gryden af varmen og afkøl lidt, inden ’æggesnapsen’ røres i.

Pisk æggehviderne helt stive og vend dem i æggeblandingen sammen med rabarberne. Gem lidt af de bagte rabarber til pynt.

Kom blandingen i én større eller flere små, smurte souffléforme og bag ved 200° i cirka 20 minutter, til souffléen er hævet og gylden.

Server straks med lidt af de bagte rabarber som pynt.

OBS! Husk at soufflé skal serveres direkte fra ovnen, da den hurtigt falder sammen.

Opskriften er fra bogen Sund & slank året rundt – desserter

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*