Kalvefrikassé

Kalvefrikasse

God middagsmad, der bliver bedst med nye, lækre sommergrønsager, som kan varieres med dem, du lige har. Brug for eksempel majroer og grønne bønner.

170 g fedtfrit kalvekød
3 dl vand
50 g løg
1 spsk sorte peberkorn
1 tsk groft salt

100 g små, fine, nye gulerødder
100 g grønne asparges
100 g ærter

2 tsk mel
1 1⁄4 dl minimælk
30 g DDV yoghurt
salt & peber
1 bundt frisk dild eller persille

Skær kalvekødet i tern og kom dem i en gryde med vand, peberkorn, salt og løg, der er skåret i tynde både. Bring det i kog og lad kalvekødet koge ved svag varme og under låg i ca 15 minutter.

Skær gulerødder og asparges i mindre stykker. Kom dem i retten og kog yderligere i 5 minutter. Tilsæt ærterne og lad dem simre med i et par minutter.

Ryst mel, minimælk og yoghurt sammen og jævn retten med blandingen. Smag til med salt og peber og vend klippet dild eller persille i retten.

Opskriften er fra Spis dig sund med kød

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*