Supergrød med quinoa, gryn & nødder

Supergrød

Det er meningen, at du laver hele denne portion quinoablanding og kommer den i et glas eller i en dåse, så der er til flere morgenmåltider. Brug 30 g hver morgen og kombiner med surmælksprodukt, frisk frugt eller hjemmelavet frugtmos.

Quinoa kan indeholde op til 50 % mere protein end andre korn. Den er nærmere den ideelle proteinbalance end noget andet korn, og den indeholder alle de essentielle fedtsyrer samt vitaminerne E og B, B6, niacin, thiamin og folat. Quinoa har desuden et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan, som gør den specielt velegnet til gravide og ammende.

quinoablanding
• 1 dl valset quinoa
• 1 dl grovvalset havregryn
• 1 dl valset boghvede
• 1 spsk hakkede mandler
• 1 spsk hakkede hasselnødder
• 1 spsk solsikkekerner
• 1 tsk stødt kanel
• 1 tsk stødt kardemomme
• 25 g DDV yoghurt
• 100 g frugt eller bær (efter smag og årstid)

Find et stort glas, kom alle ingredienserne i og ryst dem godt sammen.

Tag 30 g af blandingen og kom den i en lille gryde med vand, der lige står ca 1 cm over. Bring vandet i kog. Kog på lavt blus 5 til 10 minutter, til konsistensen er god. Tilsæt et lille nip salt og rør rundt.

Hæld grøden i en skål og kom yoghurt, frisk frugt eller bær på.

Drik gerne rooibush, grøn eller hvid te til.

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*