Spaghetti med kødsauce

Spaghetti med kødsauce

Eller ‘oksebolognaise’, som retten også kaldes. Hvis tatar er for dyrt til retter med hakket kød, kan det i høj grad betale sig at finde skært oksekød på tilbud og så hakke det selv i en minihakker. Selv om det virker vildt at hakke en roastbeef, kan kiloprisen godt være lavere, end den er på hakket kød.

170 g hakket oksekød (tatar)
75 g hakket løg
100 g bladselleristilke i tynde skiver
1-2 fed hakket hvidløg
125 g groftrevne gulerødder
1/2 dåse hakkede tomater
2 tsk tomatkoncentrat
2 tsk Herbes de Provence krydderi
1 tsk mørk balsamicoeddike
lidt reven muskatnød
salt & peber

75 g kogt pasta
eventuelt icebergsalat

Sauter løg, bladselleri og hvidløg i en anelse vand i en gryde. Tilsæt kødet og de revne gulerødder. Lad det stege i et par minutter, til kødet er delt helt ud. Rør de hakkede tomater, tomatkoncentrat, krydderier og balsamicoeddike i.

Lad saucen simre – gerne i en halv time. Juster eventuelt konsistensen med lidt vand, hvis saucen er for tør. Smag til med reven muskatnød, salt og peber.

Server oksebolognaisen med 75 g kogt pasta og eventuelt lidt strimlet icebergsalat.

Opskriften er fra opskriftsbogen Spis dig sund med kød

print
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*