170 g bøf uden fedtkant
Ca. 1 spsk. groftkværnet peber
1 tsk. plantemargarine til stegning
150 g blandede svampe
50 g løg
1 tsk. majsstivelse
1¼ dl minimælk
Salt og peber
Evt. 100 g kartofler (kogte el. bagte)
Hæld peber på en tallerken og vend bøffen i det. Varm en lille pande op med fedtstoffet og steg bøffen, til den er tilpas mør. Tag bøffen af panden, krydr med salt og hold den varm. Steg udskårne svampe og hakkede løg i det fedtstof, der er tilbage på panden. Steg i ca. 5 min. Ryst mel og mælk sammen og jævn svampene med blandingen.
Varm kort op og krydr med salt og peber. Server bøffen med svampesaucen og kartofler tilberedt efter ønske.
Madopskrift: Inge Kauffeldt, De Danske Vægtkonsulenter